Faser

Cirka 1 år inden udførelsen udarbejdes en dispositionsplan.


Denne proces vil normalt vare 3 måneder - her vil vi typisk sende orienteringsbrev til de grundejere, som er omfattet, da vi ofte skal ud i området og ind på privat grund. I denne fase afgrænses præcis hvilke grunde der omfattes af kloakeringen.

Detailprojekt
Derefter udarbejdes et detailprojekt - dette tager cirka 6 måneder. I denne fase afholdes et møde med ledningsejere for telefon, el og vand mv.
Der indhentes oplysninger om drænledninger hos Odsherred Kommune. Herefter afklares praktiske ting - hvor placeres kloakledninger og pumpestationer, hvordan ser pumpe-stationer ud, er der nogle som bør flyttes osv.

Resultatet af Detailprojektet er detailtegninger over kloakledninger samt arbejds- og materialebeskrivelser, som entreprenørerne kan give deres tilbud ud fra.

I slutningen af detailprojektfasen indkaldes formændene for de berørte grundejerforeninger til et informationsmøde.

Anlægsfase
Inden udførelse indkalder Forsyningen alle grundejere i området til et informationsmøde, hvor projektet gennemgås, og spørgsmål vedr. adgangsforhold, placering af stikledning, gener, betalingsforhold mv. besvares.

Informationsmøder afholdes normalt tidlig forår det pågældende år for kloakering, eller evt. i sommerperioden, for ejendomme som kloakeres i efteråret.


Odsherrred Forsyning
Hovedgaden 39
4571 Grevinge
70 12 00 49
info@odsherredforsyning.dk  
Kontakt Odsherred Forsyning
Odsherred Forsyning - tid til vand
Selskabets vision er i takt med forandringer i klima og natur at
medvirke til udvikling af rent vand og miljø i Odsherred Kommune.
Læs mere om Odsherred Forsyning her
Åbnings- og telefontider her