Spildevand

Odsherred Forsyning har 12 renseanlæg. De modtager spildevand fra ca. 11.000 kloakerede ejendomme. Heraf er de ca. 2.000 kloakerede sommerhuse.


I syd modtager Fårevejle Renseanlæg spildevand fra den kloakerede del af hele det sydlige Odsherred.

Det er fra Asnæs, Hørve, Fårevejle og Grevinge samt mindre byer og kloakerede sommerhusområder på og ved Lammefjorden.

I nord er der 11 renseanlæg. De større ligger i Nykøbing, Højby, Vig og Rørvig. De 8 mindre i den nordlige del af Kommunen.

Prøvetagning

Odsherred Forsyning forestår prøveudtagning fra renseanlæggene. Det Statslige Miljøcenter foretager tilsyn og kontrol med prøveudtagning på renseanlæggene.


Udledning fra renseanlæg
Det statslige Miljøcenter beregner udledningen fra alle kommunale og private renseanlæg over 30 PE (personenheder). Der udtages mindst 12 prøver årligt på renseanlæg med en kapacitet større end 1.000 PE. På anlæg mellem 200 og 1000 PE udtages mindst 6 prøver, og for anlæg imellem 30-100 PE udtages mindst 2 årlige prøver.

Prøverne analyseres som minimum for BI5 (biokemisk iltforbrug) og COD (kemisk iltforbrug), tot-N (total-kvælstof) og tot-P (total-fosfor).

De årlige udledninger for hvert enkelt renseanlæg beregnes på basis af målte stofkoncentrationer og vandmængder i prøvetagningsdøgnene.

På anlæg med mere end 11 prøver beregnes de udledte stofmængder efter trapezintegration. På de øvrige anlæg med målinger omregnes døgnudledningerne til en årlig udledning.

For renseanlæg, hvor der ikke er målt vandmængder eller stofkoncentration, bliver stoftransporten beregnet på grundlag af Miljøstyrelsens enhedstal.





Odsherrred Forsyning
Hovedgaden 39
4571 Grevinge
70 12 00 49
info@odsherredforsyning.dk  
Kontakt Odsherred Forsyning
Odsherred Forsyning - tid til vand
Selskabets vision er i takt med forandringer i klima og natur at
medvirke til udvikling af rent vand og miljø i Odsherred Kommune.
Læs mere om Odsherred Forsyning her
Åbnings- og telefontider her