Odsherred Forsyning tager sig af det praktiske omkring afkobling af gas
Forsyningen kontakter dig på et tidspunkt for at informere dig om alt det praktiske i forbindelse med gasafkobling.
Sammen med EVIDA sætter vi en afmeldingsdato for den enkelte kunde, så vi sikrer, at du enten har gas eller fjernvarme.
Afmelding af gas
Når du har fået oplyst afmeldingsdatoen, skal du selv afmelde din gas på EVIDAs hjemmeside. EVIDA har en god kundeserviceafdeling, som gerne hjælper dig.
Du opsiger din gasforsyning digitalt på: https://mit.evida.dk/login
Her kan du se, hvordan afmeldingen foregår. Du skal bruge dit kundenummer, din adgangskode og dit NemID, når du afmelder dig gassen.
Det koster ikke noget at afmelde sig gassen. Når du afmelder dig, søger du samtidig gasafkoblingspuljen via EVIDAs elektroniske system.
Hvis du, mod forventning, ikke får del i afkoblingspuljen, vil Odsherred Forsyning kompensere dig, hvis du sender kvitteringen fra EVIDA til os.
NB! Gasafkoblingspuljen gælder for private.
Gasskabe fjernes
EVIDA nedtager dit indmurede/udvendige gasskab efter et par måneder. Det er gratis, men vær opmærksom på, at de efterlader hullet, hvor skabet sad.