Kundeservice holder lukket for personlig henvendelse

Kundeservice holder pt. lukket for personlig henvendelse. I stedet kan kundeservice kontaktes på mail info@odsherredforsyning.dk eller på telefon 70 12 00 49 TelefontiderMandag til torsdag 8:30-14:00Fredag 8:30-12:00

Forsinkelse ift. planlagt tømningsuge

Vær opmærksom på at vores tømningsplan er vejledende. Du vil blive varslet cirka 7-14 dage før vi forventer at komme. Har du problemer med at trække ud, anbefaler vi, at du kontakter os hurtigst muligt.

Ventetid på henvendelser om fjernvarme

Vi oplever i øjeblikket en del skriftlige henvendelser om fjernvarme og har derfor længere svartid end normalt. Vi svarer, så hurtigt vi kan.

Odsherred Forsyning søger en processpecialist til spildevand

Vil du være med til at skabe og optimere bæredygtige spildevandsløsninger og gøre en reel forskel i Odsherred?

Hos Odsherred Forsyning søger vi en processpecialist, der brænder for spildevandsrensning og har lyst til at være med til at implementere fremtidens spildevandshåndtering.

Vi står over for en række spændende og komplekse projekter – herunder løsninger til håndtering af spildevand i sommerhusområder og modernisering af flere renseanlæg. Herudover drifter vi et pyrolyseanlæg, som behandler slam fra spildevandsanlæggene.

Derfor har vi brug for dig, der kan optimere processer og løse problemstillinger samt skabe værdi gennem et stærkt samarbejde med både kolleger, rådgivere og interessenter. Du vil indgå som en central spiller i de projekter – måske projektledelse, hvis det ligger indenfor din kompetencer.

Dine ansvarsområder
Som processpecialist i spildevandsenheden bliver du nøglespiller i at sikre at spildevandet bliver bedst muligt renset og i henhold til reguleringer gennem:

  • Analysere og afdække behov og løsninger og optimere spildevandsprojekter, fra projektopstart til projektafslutning.
  • Bistå driftsafdelingen med at optimere på driften af spildevandstekniske anlæg
  • Bidrage til udarbejdelse af spildevandsplaner i samarbejde med kommunen.
  • Afklare myndighedsforhold i dialog med kommunen, og sikre tilladelser og rapportering.
  • Deltage i det daglige arbejde med at udmønte Spildvandsplanen i forsyningsområdet.

Vi forestiller os, at du:

  • Er fagligt stærk, gerne ingeniør, biokemiker, miljøtekniker el.lign. med erfaring fra forsyningsbranchen, eller tilsvarende.
  • Har solid indsigt i spildevandsprocesser, renseanlæg og pumpeteknik.
  • Måske har erfaring med projektledelse og gerne en projektledercertificering.
  • Kommunikerer klart og troværdigt og trives i dialog med både interne og eksterne samarbejdspartnere.
  • Er en naturlig holdspiller, der bidrager til en positiv kultur og får tingene til at ske.

Vi tilbyder

  • Et fagligt stærkt miljø med erfarne kolleger, og høj grad af videndeling.
  • Et job, hvor du kan bringe din tekniske erfaring i spil og udvikle dine i samarbejde med kolleger og vores samarbejdspartnere.
  • Muligheden for at gøre en forskel for miljø, klima og borgerne i Odsherred.
  • En arbejdsplads præget af samarbejde, respekt, åbenhed og gode udviklingsmuligheder.

Om os
Odsherred Forsyning har ansvaret for vand, spildevand og varme i Odsherred.

Du bliver en del af et dedikeret spildevandsteam i Projektafdelingen, hvor vi arbejder tæt sammen i en flad struktur i et uformelt og tillidsfuldt miljø.

Praktisk information
Arbejdssted: Grevinge – vi flytter til nyt, moderne forsyningshus i Vig primo 2026.

Ansættelse: Snarest muligt – vi venter gerne på den rette.

Ansøgningsfrist: 5. februar 2026.

Samtaler afholdes løbende.

Vil du vide mere?
Kontakt gerne projektchef Mette Thorkilsen på telefon 42 30 10 19 eller mail mth@odsherredforsyning.dk for en uforpligtende snak om stillingen.

Sådan søger du
Send din ansøgning og CV til: job@odsherredforsyning.dk  

Vi glæder os til at høre fra dig – og måske byde dig velkommen som vores nye kollega!

Scroll to Top