Lukning af varme Højby

I forbindelse med omkobling af en fjernvarmeledning mandag d. 15. august , er det nødvendigt at lukke for fjernvarmen til en række ejendomme, Højby Hovedgade 1-23. Der vil være lukket for varmen i tidsrummet fra kl. 07:30 til 16:00 . Vi beklager ulejligheden. Venlig hilsenOdsherred Forsyning

Forsinkelse på planlagte tømninger

I øjeblikket er der forsinkelse på op til cirka 6 uger på vores planlagte tømninger på bundfældningstanke. Årsagen er, at vi med den nye tømningsordning skal håndtere endnu flere tømninger. Vi arbejder på sagen, og nye slamsugere er bestilt, men du kan opleve, at du først får tømt din tank …

Vi søger en Senior Project Controller

Vi søger en Senior Project Controller til Odsherred Forsyning A/S med tiltrædelse
pr. 1. oktober 2022 eller hurtigst muligt derefter.

Du får en nøglerolle omkring projektledelsen af projektet Fjernvarme i det sydlige Odsherred, hvor vi udvider fjernvarmenettet til potentielt 3.000 kunder i fem byer. Du refererer til administrationschefen.

Du vil også få en vigtig rolle i forhold til andre igangværende anlægsprojekter i forsyningen.
Den samlede anlægsinvestering i fjernvarmeprojekterne forventes at blive over 1 mia. over de kommende år, og du vil i udstrakt grad skulle understøtte projektledelsen med sparring om projektøkonomi, afrapportering finansiering, omkostningskontrol, konsekvensberegninger m.m.

Du indgår i administrationsteamet med 15 dygtige medarbejdere. Vi arbejder selvstændigt og sætter pris på en uformel omgangstone. Derudover er åbenhed og faglig sparring en vigtig del af vores dynamiske hverdag.

Dine opgaver bliver blandt andet
– At assistere projektledere med budgetter og forecasts til brug for bl.a. periodiske styregruppemøder.
– At sikre, at projekter vurderes økonomisk korrekt i forhold til fremdrift, omkostnings- og indtægtsføring.
– Periodisk regnskabsaflæggelse og afslutning for anlægsprojekter.
– Proaktivt at identificere økonomiske risici og foreslå løsninger til projektledelsen.
– At supportere projektledere på kontraktmæssige elementer.
– At bidrage til overholdelse af afrapporteringsmæssige deadlines samt medvirke ved opfølgning på budgetafvigelser.

Vi forestiller os, at du
– Har en videregående uddannelse, f.eks. Cand.merc., Cand.oecon., HD eller lignende.
– Har dokumenteret erfaring fra en lignende stilling med projekt controlling på store anlægsprojekter
   med flere års løbetid.
– Er udadvendt og forstår at arbejde på tværs af forskellige afdelinger.
– Er forretningsorienteret, målrettet og tager ansvar og initiativ i forhold til opgaverne.
– Er faglig, saglig og professionel i skrift og tale.
– Har stærke IT-kompetencer, særligt inden for Excel og gerne Business Intelligence.
– Kan overholde deadlines og bevare overblikket over mange igangværende opgaver.
– Har personlig gennemslagskraft, er selvkørende, med en struktureret tilgang til dine opgaver.
– Er serviceminded og forstår vigtigheden af et godt samarbejde på tværs af organisationen.

Lønpakken matcher dine kvalifikationer og er baseret på overenskomst med KL og indeholder 37 timers arbejdsuge med flekstid, betalt spisepause, pensionsordning, feriefridage, sundhedsforsikring mv.

Ansøgningsfrist er 28. august, og vi holder samtaler efter fristens udløb.

Vi anvender persontypetest i rekrutteringsforløbet. Send din ansøgning og relevante bilag til job@odsherredforsyning.dk

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Odsherred Forsyning på tlf. 70 12 00 49.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Odsherred Forsyning A/S er et 100 % kommunalt ejet aktieselskab med omkring 120 mio. kr. i årlig omsætning. Dertil kommer en anlægsportefølje på omkring 250 mio. kr. årligt over de kommende år. Vi servicerer 40.000 kunder inden for områderne drikkevand, spildevand og fjernvarme. Vi er cirka 70 medarbejdere med domicil i Grevinge.

Senior Project Controller

Scroll til toppen
Cookie Consent with Real Cookie Banner