Ingen driftsinfo beskeder i øjeblikket.

Ny bestyrelse i Odsherred Forsyning

Onsdag d. 5. februar trådte Forsyningens nye bestyrelse sammen for første gang. Vagn Ytte Larsen er ny bestyrelsesformand.

Klima, renseanlæg og kundeservice var blandt emnerne da Forsyningens nye bestyrelse samledes til årets første møde. Bestyrelsesformand Vagn Ytte Larsen, udtrykker stor forventning til udviklingen i de kommende 4 år.

Forsyningen kommer til at stå overfor spændende muligheder og udfordringer i løbet af den næste bestyrelsesperiode. Bl.a. skal den miljømæssige opgave om sommerhuskloakering løftes, der er planer om et nyt stort renseanlæg ved Tengslemark, og vandforsyningen i Nykøbing Sj. og Egebjerg gennemgår en omfattende renovering.

Finn Hallberg blev valgt som næstformand i bestyrelsen der består af: 5 medlemmer udpeget af byrådet, 2 medlemmer valgt af medarbejderne og 2 kundevalgte medlemmer. Det er første gang i Forsyningens historie at kunderne er repræsenteret i bestyrelsen.

Det handler om kunderne

Den nyudnævnte bestyrelsesformand, Vagn Ytte Larsen, udtaler: “Det er en faglig kompetent og meget alsidig bestyrelse der netop er tiltrådt. Jeg ser det som en klar fordel at have fået kundevalgte bestyrelsesmedlemmer ombord. Forsyningen er jo netop til for kundernes skyld.”


Blandt Forsyningens kerneværdier findes jordnærhed, hjælpsomhed og tålmodighed. Dyder der ligger hele organisationen stærkt på sinde. Direktør Erik Christensen fortæller:

“Vi har stor fokus på kundeservice og personaleuddannelse hos Forsyningen” – fortæller direktør Erik Christensen. “I dagligdagen er vi i tæt dialog med kunder fra hele Odsherred. Vi værdsætter deres tilbagemeldinger, for kun via input fra kunderne, kan vi holde udviklingen i gang og forbedre os konstant.”

Den nye bestyrelse er valgt for perioden 2014-2018.

Billedtekst: Bagerst fra venstre ses Otto Jensen, Jens Jensen, Jesper Knudsen, Finn Hallberg, Henrik Søborg og Erik Christensen. Forrest fra venstre ses Jesper Koch, Allan Andersen, Vagn Ytte Larsen og Aksel Walløe Hansen.

Scroll to Top
Cookie-samtykke med Real Cookie Banner