Ingen driftsinfo beskeder i øjeblikket.

SMS fra Forsyningen

Hos forsyningen oplever vi positive tilbagemeldinger fra kunderne, når der kommunikeres via SMS. Læs mere om systemet her:

Mobiltelefonen er et effektivt redskab når forsyningen skal nå ud til mange kunder i en fart. Metoden har været anvendt gennem det seneste år, bl.a. til at varsle om hvornår septiktanken bliver tømt, eller ved reparation af vandledninger. Sådan vil det også være fremover. Et velfungerende varslingssystem er praktisk i hverdagen og kan være altafgørende i en beredskabssituation.

“Hvis der sker brud på en vandledning så der pludselig lukkes for vandet til en hel bydel, eller hvis der sker en forurening og vandet skal koges inden det må drikkes – så er der ikke tid til at sende brevduer afsted.” siger Fanny Villadsen som leder forsyningens Kundeservice & Kommunikationsafdeling.

SMS sparede kunder for gebyr

I slutningen af oktober manglede 800 kunder fra Nykøbing at indberette aflæsningen af deres vandmåler. For sen aflæsning udløser et gebyr på vandregningen på 187,50 kr. Derfor sendte forsyningen en påmindelse ud på SMS og gjorde opmærksom på tidsfristen, så gebyret kunne undgås.

Hvordan finder systemet numrene?

Systemet bag SMS’erne hedder Blue Idea. Her indtegnes på et kort hvilke adresser der skal varsles, eller der vælges en række specifikke vejnavne ud. Herefter søges automatisk på mobilnumre som er tilknyttet adresserne. Personer med hemmeligt nummer, taletidskort eller firmatelefon findes ikke i systemet. Ved sommerhusadresser søges der på et mobilnr. som er tilknyttet ejerens helårsadresse. Ca. 60 % af ejendommene i Odsherred har et mobilnr. registreret.

På Forsyningens forside kan du til- eller afmelde dig vores SMS-service.

Scroll to Top
Cookie-samtykke med Real Cookie Banner