Ingen driftsinfo beskeder i øjeblikket.

Renovering af pumpestationen på Rådhusvej

Vi renoverer pumpestationen på rådhusvej

April 2021
Der er både flyttet jord, pumper og spildevand på Lammefjorden i forbindelse med renoveringen af den gamle pumpestation på Rådhusvej ved Fårevejle.

Et midlertidigt pumpesystem har flyttet spildevandet fra Asnæs, mens vi bygger pumpestationen om. For at det kunne lade sig gøre at koble om til dette midlertidige system, blev der etableret et bassin. Bassinet, der lå på marken bag pumpestationen, kunne rumme 600 m3 vand. 

Bassinet er nu fjernet, og marken ligner sig selv igen. 

Hen over vinteren forsinkede frosten renoveringen af pumpestationen. Nu er ombygningen genoptaget, og vi forventer, at vi er færdige med renoveringen i løbet af juni 2021.

Oktober 2020
I perioden oktober 2020 til januar 2021 renoverer Odsherred Forsyning pumpestationen på Rådhusvej ved Næsdal mellem Fårevejle og Asnæs. Der er tale om en omfattende ombygning, der både forbedrer kapaciteten, arbejdsmiljøet og driftsikkerheden.

Den gamle pumpe bliver erstattet af to nye, hvoraf den ene er en reserve. Vi forventer, at de nye pumper kommer til at pumpe cirka 100 liter spildevand i sekundet. Den gamle pumpede cirka 85 liter, så pumpestationen opnår en større kapacitet.
Forsyningens driftspersonale kan fremover tilgå pumperne lettere og mere sikkert, og det bliver nemmere at renholde pumperne.

Pumpestationen pumper spildevandet fra Asnæs by og opland. Vandet bliver pumpet ud til renseanlægget i Fårevejle. For beboerne i området betyder de energieffektive pumper, at der fortsat er stabil drift, også ved stigende mængder nedbør.

Pumpestationen på Rådhusvej, der her er fotograferet fra luften, blev for år tilbage udsmykket med graffiti af unge fra Ung i Odsherred.

Scroll to Top
Cookie-samtykke med Real Cookie Banner