Her graver vi

Vandkvalitet

Det hænder, at vandet smager eller ser anderledes ud. Læs her, hvad det kan skyldes:

Hvorfor er vandet hvidt?

Hvis du oplever, at vandet i din vandhane ser hvidt og uklart ud, skyldes det oftest, at der er luft i vandet. Du kan teste det ved at tappe et glas vand og lade det stå et øjeblik. Hvis farven skyldes luft, vil vandet hurtigt bruse af nedefra og blive klart.


Luft i vandet er ganske uskadeligt. Det kan skyldes, at der er kommet luft i vandledningen under reparation. 


Hvorfor er vandet brunt?

I vandledninger aflejres der kalk og jern fra drikkevandet. Ved reparationer kan det blive løsnet og blande sig med vandet. Det kan få vandet til at se brunt eller rødbrunt ud. Det er ikke sundhedsskadeligt af drikke vandet, men det frarådes at vaske tøj, da farven kan sætte sig.


Brunt vand er et forbigående fænomen. Du kan forsøge at afhjælpe det hurtigere ved at lade alle vandhaner løbe et par minutter.

Hvis det kun er dit varme vand, der er misfarvet, bør du tjekke din varmtvandsbeholder.

Vandet smager mærkeligt

Særligt om sommeren kan det forekomme at vandet smager anderledes og ikke særligt friskt. Det skyldes højst sandsynligt temperaturen på vandet. De vandledninger, der ligger nærmest jordoverfladen kan blive påvirket af varmen. 

Det er særligt store ejendomme og institutioner med lange ledningsnet over jorden, der kan opleve fænomenet.


For at teste kan du stille vand i køleskabet. Hvis smagen skyldes temperaturen, bør den forsvinde, når vandet køles ned. 

Tjek din vandvarmer

Legionellabakterier opstår i vandvarmesystemer, hvor vandet ikke er opvarmet ordentligt. Du kan blive alvorligt syg af at drikke eller bade i vand, der indeholder legionella.

 

Kontrollér jævnligt din vandvarmer og tilkald VVS-montør, hvis du har mistanke om, at vandet ikke varmes tilstrækkeligt. Vandet i dit system skal være mindst 55 grader varmt for at undgå legionella. 

Odsherred Forsyning A/S - Hovedgaden 39 - 4571 Grevinge - Kundeservice 7012 0049

Åbningstider
Driftsvagt
Odsherred Forsyning A/S
Få siden læst højt op
Du er her:
Følg os på LinkedIn
OF_linkedin

Hjemmesiden bruger cookies

Ved at lukke dette vindue accepterer du vores brug af cookies, som vi bruger til at indsamle oplysninger, der forbedrer brugeroplevelsen.
Læs mere her.

Til toppen