Opdateret torsdag den 28. april 2022.
Der er brud på et vandrør på Kingosvej. Derfor lukker vi for vandet på din vej. Vi forventer, at der er lukket for vandet til kl. 16.00.
Efterfølgende kan der være luft i rørene, der kan farve vandet.
Planlagt arbejde
Mandag den 25. april til torsdag den 28. april omkobler vi nogle vandstik fra den gamle til den nye hovedledning på Kingosvej i Nykøbing Sj.
De berørte adresser er Kingosvej nr. 12 – nr. 30.
Arbejdet foregår mellem kl. 07.00 og 15.00.
I forbindelse med arbejdet kan der forekomme driftsforstyrrelser , som for eksempel små udsving i vandforsyningen i løbet af dagene.
Farvet vand kan forekomme
Der kan efterfølgende forekomme hvidt eller gult/brunt vand i hanerne i det område, hvor vi har haft lukket for vandet.
Hvidt eller gult/brunt vand er et forbigående fænomen. Du kan forsøge at afhjælpe det hurtigere ved at lade alle vandhaner løbe et par minutter.
Hvorfor bliver vandet gult eller brunt?
I vandrørene aflejres der okker fra drikkevandet. Når vandet strømmer gennem rørene, kan aflejringer ind i mellem løsne sig og blande sig med vandet.
Det kan få vandet til at se gult eller brunt ud.
Det er ikke sundhedsskadeligt at drikke vandet, men det frarådes at vaske tøj, da farven kan sætte sig.
Hvorfor bliver vandet hvidt?
Når vandet er hvidt, skyldes det overskydende ilt. Det kan også skyldes de haner/blandingsbatterier, som vandet aftappes af. Ilten forsvinder af sig selv, når man lader vandet stå i nogle sekunder. Hvidt vand er altså ikke farligt.