Vi skyller vandledninger i Nykøbing i uge 18

Odsherred Forsyning skyller vandledninger i Nykøbing i uge 18. Mandag og tirsdag skyller vi ledningerne i sommerhusområderne, om onsdagen skyller vi ledninger i Nykøbing by og torsdag skyller vi ledninger i området ved havnen i Nykøbing samt Anneberg. I forbindelse med arbejdet kan der kortvarigt forekomme urenheder i vandet. Rent ...

Årsregnskabet godkendt

Forsyningens årsregnskaber for 2015 er blevet behandlet og godkendt af byrådet d. 31. maj 2016

Koncernregnskabet og årsregnskabet for Odsherred Forsyning A/S udviser følgende hovedtal:

For 2015 er årets resultat et overskud på 11 mio. kr. mod 7,4 mio. kr. året før. Egenkapitalen er øget fra 560 mio. kr. til 571 mio. kr. ultimo 2015.

Koncernens nettoomsætning i 2015 var 91,2 mio. kr. Moderselskabet Odsherred Forsyning A/S har ingen omsætning. Omsætningen i datterselskabet Forsyningsservice A/S er intern samhandel i koncernen, som elimineres og dermed kun medregnes i et mindre omfang i koncernregnskabet. Heraf udgør anlæg opført for egen regning 7,9 mio. kr.

Årets resultat i “hvile i sig selv” selskaberne Tømning A/S og Varme A/S er 0 kr., da drifts-aktiviteterne over tid skal gå i nul. Årets resultater tillægges omsætningen.

I Tømning A/S er årets resultat en underdækning på 0,7 mio. kr. Den akkumulerede underdækning er 0,06 mio. kr. ultimo 2015.

I Varme A/S er årets resultat en overdækning på 2,1 mio. kr. Den akkumulerede overdækning er 1,9 mio. kr. ultimo 2015. Der er henlagt 0,85 mio. kr. til investering i biomassefyret kedel i 2016, og varmeprisen er sænket fra 96 til 68 øre/kWh i 2016 eller 29 %. 

I 2015 blev en række opfølgninger på strategiplanen besluttet i Odsherred Forsyning A/S og koncernens 6 Aktieselskaber:

  • Finansiel strategi: Bestyrelsen har besluttet de overordnede rammer for koncernen og koncernens finansielle styring. Heri fastlægges ansvarsforholdene og den dertil hørende beslutningskompetence og rapportering.
  • Shared Service ApS: Bestyrelsen har besluttet deltagelse i KompetenceCenter Sjælland ApS med 25 % og Byrådet har godkendt den strategiske beslutning. ApS´et dannes sammen med Kalundborg, Ringsted og Faxe Forsyninger.
  • Effektivisering: Blev 8 % i 2015 mod kravet på 4 %. Kravet om 5 % i 2016 er således godt på vej til at blive opfyldt.
  • Grevinge Varmeværk: Varmeprisen bliver i 2016 reduceret med 29 % som følge afvikling af overdækning og projekt for biomassekedel i Grevinge. Den opføres i 2016. Forsyningen har overtaget opkrævning af varme, som opkræves i lighed med vandbidrag.
  • Fra 12 til 2 renseanlæg: Tengslemark renseanlæg er på vej. Efter et succesfyldt EU-udbud er der indgået kontrakt med 2 bygherrerådgivere. Jord er erhvervet. Skal stå klar i 2018.
  • Sommerhuskloakering: Genoptagelse af kloakering af sommerhusområder efter 3 års stop. Højesterets dom primo 2016 førte til byrådsbeslutning herom i februar 2016.
  • Vandforsyning: Efter at vandforsyningen i Egebjerg er renoveret skal det ene af de 2 vandværker i Nykøbing renoveres og opdeles, så det andet vandværk kan udfases og tages ud af drift i 2018. Der er indgået en aftale med Rørvig Vandværk om ny ledning mellem de to forsyninger og udveksling af vand, samt at opkrævning af vand for Rørvig vandværk varetages sammen med opkrævning af spildevand.
  • Ny direktør: Bestyrelsen har i december 2015 indgået en fratrædelsesaftale med nuværende direktør om fratrædelse den 31. juli 2016. Der er igangsat rekrutteringsproces om ansættelse af ny direktør.
  • Kundeorientering: Fortsættes med ny responsiv hjemmeside, øget selvbetjening, åbent hus i vandtårnet samtidig med den årlige GeoPark festival.

Scroll to Top
Cookie-samtykke med Real Cookie Banner