Kundeservice holder lukket for personlig henvendelse

Kundeservice holder pt. lukket for personlig henvendelse. I stedet kan kundeservice kontaktes på mail info@odsherredforsyning.dk eller på telefon 70 12 00 49 TelefontiderMandag til torsdag 8:30-14:00Fredag 8:30-12:00

Forsinkelse ift. planlagt tømningsuge

Vær opmærksom på at vores tømningsplan er vejledende. Du vil blive varslet cirka 7-14 dage før vi forventer at komme. Har du problemer med at trække ud, anbefaler vi, at du kontakter os hurtigst muligt.

Ventetid på henvendelser om fjernvarme

Vi oplever i øjeblikket en del skriftlige henvendelser om fjernvarme og har derfor længere svartid end normalt. Vi svarer, så hurtigt vi kan.

Forsyningsnet klar til de næste mange år

I de sidste par år har gravemaskinerne for alvor fyldt i gadebilledet ved Annebergparken. 

De gamle forsyningsledninger i jorden trængte gevaldigt til en udskiftning, og området har derfor fået moderniseret både regn- og spildevandsledninger samt drikkevands- og fjernvarmeledninger.

I foråret blev kantsten og beplantning genetableret, så området blev fint igen. Projektleder Jesper Pedersen fra Odsherred Forsyning og Klaus Hansen fra Nykøbing Sjælland Varmeværk kan nu slå fast at anlægsarbejdet er helt færdigt.

Forsyningen har undervejs haft et tæt og stærkt samarbejde med Nykøbing Sj. Varmeværk, der i samme periode har etableret nye fjernvarmeledninger i området.

– Det gav rigtig god mening at grave og lægge ledningerne samtidig, både økonomisk, men vigtigst af alt, i forsøg på at forstyrre beboerne mindst muligt. Vi kan dog godt forstå, hvis beboerne er glade for at være sluppet af med gravemaskiner og afspærrede veje. Nu skal de have lov til at nyde deres skønne område i fred og ro. Stor tak til alle beboerne i Annebergparken for deres tålmodighed, og en særlig tak til grundejerforeningsformand Thure Jørgensen, siger Jesper Pedersen.

Gemte tidslommer

Undervejs har gravearbejdet løftet sløret for mange finurlige overraskelser og givet projektfolk og grundejerne et sjældent indblik i, hvordan man byggede et hospital for over 100 år siden.

– Vi er stødt på skjulte kældre og gamle lossepladser – midt ude i vejen! Kloakker og drænrør lå gemt under ejendomme, i stedet for langs vejene, og vi er stødt på store kampesten og fundet kabler, der slet ikke var kortlagte. Det har forsinket anlægsarbejdet, men også givet sjove “aha-oplevelser”, fortæller Jesper Pedersen.

Klart vand

Et tydeligt aftryk på forsyningens arbejde finder man ved Grønnehaveskov. I forbindelse med separatkloakeringen af spilde- og regnvandet i Annebergparken har Forsyningen nemlig anlagt et forbassin ved skoven. Bassinet opfanger og renser regnvandet for både sand, vejsnavs og løse blade, inden vandet udledes til den gamle skovsø.

Tidligere blev både spilde- og regnvand ledt i samme hovedledning mod renseanlægget på Nykøbing havn, men ved kraftige regnskyl løb ledningen over, og det urensede spildevand endte i skovsøen og Isefjorden. Det næringsrige spildevand gjorde søen grøn, og udledningen til Isefjord var heller ikke godt for naturen. Miljøgevinsten ved separatkloakeringen er derfor særligt stor i dette projekt.

Scroll to Top