Kundeservice holder lukket tirsdag d. 23. juni

Kundeservice holder lukket tirsdag d. 23. juni grundet internt kursus. Har du akut brug for hjælp vedrørende vand, varme, spildevand eller tømning, så kontakt os på 70 12 00 49 for videre info.

Forsinkelse ift. planlagt tømningsuge

Vær opmærksom på at vores tømningsplan er vejledende. Vi er pt. 3-5 uger forsinkede ift. tømningsplanen. Du vil blive varslet cirka 7-14 dage før vi forventer at komme. Har du problemer med at trække ud, anbefaler vi, at du kontakter os hurtigst muligt.

Rekonstruktionen af moderselskabet, Odsherred Forsyning A/S, forventes udsat

Rekonstruktionsforslaget for Odsherred Varme A/S er nu offentliggjort, og samtidig er der anmodet om forlængelse af rekonstruktionen af moder-selskabet Odsherred Forsyning A/S.

Tirsdag den 1. juli behandles rekonstruktionsforslaget, der omhandler Odsherred Varme A/S, imens rekonstruktionen af moderselskabet Odsherred Forsyning A/S forventes at blive udsat med op til to måneder.

Anmodningen sker på baggrund af, at Odsherred Forsyning A/S’ rekonstruktionsbehandling er afhængig af udfaldet af behandlingen af datterselskabet, Odsherred Varme A/S. Dette skyldes at Odsherred Forsyning A/S’s væsentligste aktiver er kapitalandele i blandt andet dette datterselskabet, ligesom en igangværende salgsproces heraf endnu ikke er afsluttet.

Fokus på kerneopgaven og Odsherred Varme A/S
Rekonstruktion vil afgøre det fremtidige ejerskab af alle datterselskaberne, det vil sige Odsherred Forsyningsservice A/S, Odsherred Spildevand A/S, Odsherred Vand A/S, Odsherred Tømning A/S og Odsherred Varme A/S.

“Der arbejdes fortsat med afklaring af ejerskabet af Odsherred Forsyning A/S og der er god fremdrift heri, og samtidig er det vigtigt, at vi fokuserer på vores kerneopgave – at sikre stabil forsyning. Vi håber på, at rekonstruktionen af Odsherred Varme A/S kan blive afsluttet på tirsdag, så selskabet kan gå i normal drift, og vi kan komme videre i processen,” udtaler administrerende direktør Pernille Ingildsen.

Den nuværende ledelse af Odsherred Forsyning A/S vil fortsætte indtil ejerskabet af selskabet er afklaret.

Kalender
Scroll to Top