Kundeservice holder lukket for personlig henvendelse

Kundeservice holder pt. lukket for personlig henvendelse. I stedet kan kundeservice kontaktes på mail info@odsherredforsyning.dk eller på telefon 70 12 00 49 TelefontiderMandag til torsdag 8:30-14:00Fredag 8:30-12:00

Forsinkelse ift. planlagt tømningsuge

Vær opmærksom på at vores tømningsplan er vejledende. Du vil blive varslet cirka 7-14 dage før vi forventer at komme. Har du problemer med at trække ud, anbefaler vi, at du kontakter os hurtigst muligt.

Ventetid på henvendelser om fjernvarme

Vi oplever i øjeblikket en del skriftlige henvendelser om fjernvarme og har derfor længere svartid end normalt. Vi svarer, så hurtigt vi kan.

Vandledningen er i mål

Den nye vandledning imellem Nykøbing Sj. og Rørvig er lagt i jorden. En ny pumpestation på Rørvigvej forbinder vandforsyningen imellem de to byer.

Idéen om at udvide samarbejdet og kapaciteten har været på tegnebrættet i flere år. Nu er projektet ført ud i livet, gravearbejdet i Rørvigvejen er slut, og Rørmosen vandværk (Nykøbing) er ledningsforbundet med Rørvig Vandværk. De to værker kan udveksle drikkevand, og forsyne hinanden når behovet opstår.

Ud til Rørvigvej står et nyt pumpehus, som faktisk er en trykforøgerstation, der styrer retningen og trykket på vandet. Pumpehuset er tegnet og opført af Nydan Byg A/S på et stykke af firmaets egen grund. Hele projektet med at etablere den nye vandledning har kostet ca. 5,5 mio. kr.

Det er let at spore tilfredsheden hos bestyrelsesformændene Vagn Ytte Larsen og Finn Gustafsson, fra henholdsvis Odsherred Forsyning A/S og Rørvig Vandværk I/S. Begge selskaber sparer store anlægs- og renoveringsudgifter ved samarbejdet. Rørvig har f.eks. ikke længere behov for at anlægge en ny boring og råvandsledning, og i Nykøbing kan vandværket på Kingosvej helt udfases. Værket stod ellers over for en omfattende og bekostelig renovering.

“Vi har haft de praktiske briller på og tænkt vandforsyning som en helhed, uden at lade os diktere af bygrænser.” Oplyser forsyningens bestyrelsesformand, Vagn Ytte Larsen.

Forsyningen ordner papirarbejdet

Det gode vand-samarbejde har også kastet en administrativ synergigevinst af sig. Forsyningen vil fremover varetage opkrævningen for Rørvig Vandværks 4.000 kunder. Det betyder at kunderne i Rørvig fremover modtager én samlet regning for drikkevand og spildevand. Der er således gode administrative kræfter og porto-penge at spare.

Kunder fra Rørvig som har spørgsmål til regningen, kan kontakte forsyningens kundeservice på

tlf. 70 12 00 49.

Scroll to Top