Vi skyller vandledninger i Nykøbing i uge 18

Odsherred Forsyning skyller vandledninger i Nykøbing i uge 18. Mandag og tirsdag skyller vi ledningerne i sommerhusområderne, om onsdagen skyller vi ledninger i Nykøbing by og torsdag skyller vi ledninger i området ved havnen i Nykøbing samt Anneberg. I forbindelse med arbejdet kan der kortvarigt forekomme urenheder i vandet. Rent ...

Fjernvarmen i Rørvig skydes i gang

Aarsleff etablerer en stor mandskabs- og materialplads i Rørvig i løbet af den kommende tid. Det er det største tydelige tegn på, at der snart bliver etableret fjernvarme i byen.


Siden januar 2021 har Odsherred Forsyning arbejdet på at få fjernvarmen til Rørvig, og de første tegn på det var de hvide flag, der kom til at stå langs ejendommene på vejene, når folk sagde ja tak til fjernvarme. 

Nu bliver tegnene lidt større. Fra næste uge kan man som beboer i Rørvig endnu tydeligere opleve, at entreprenørvirksomheden Per Aarsleff A/S forbereder fjernvarmeudrulningen. 

Aarsleff går nemlig i gang med at etablere en stor mandskabs- og materiel-plads på grunden ved Rørvig Vandværk. Pladsen bliver centrum for det mandskab, der skal sørge for at fjernvarmen kommer fra varmeværket og ud til varmekunderne. 

– Vi er glade for at samarbejde med Aarsleff om at etablere fjernvarme i Rørvig. Det er et stort projekt, vi går i gang med, og det er klart, at det kommer til at være meget synligt i byen, siger økonomidirektør i Odsherred Forsyning, Claus Thorsen. – Vi kommer til at forstyrre dagligdagen i Rørvig, når gravearbejdet begynder til oktober, men vi vil gøre alt, hvad vi kan for at minimere generne. 

Claus Thorsen forklarer, at Odsherred Forsyning vil være til stede lokalt, idet forsyningen har lejet et kontor på Møllebakken 4, hvor folk er velkomne til at komme og få svar på deres spørgsmål. Herudover bliver der inden længe inviteret til infomøde for alle, der bor i Rørvig.

Aarsleff kommer også og banker på hos varmekunderne, for entreprenøren skal inden længe i gang med at lave skitser over de installationer, som kunderne skal have på deres grund og i deres bolig.

Tæt på 200 beboere i Rørvig har sagt ja tak til fjernvarme, og tilmeldingerne kommer stadig ind. Varmekunderne kommer til at aftage fjernvarme fra Rørvig Varmeværk, der kommer til at ligge på grunden bagved vandværket. 

– Vi er stolte af den store opbakning til fjernvarme i Rørvig. Vi er også glade for som lokal forsyning at bidrage til den grønne omstilling i Odsherred, siger direktør i Odsherred Forsyning, Fanny Villadsen.

Scroll to Top
Cookie-samtykke med Real Cookie Banner