Planlagt lukning af vand i Skærby Strand i Nykøbing

Onsdag den 4. december lukker vi for vandet i området Skærby Strand i Nykøbing, da vi reparerer et brud på vandledningen. Vi lukker for vandet i tidsrummet kl. 08:00-14:00. NB! Når der har været lukket for dit vand, kan der ske det, at vandet kortvarigt har en anden farve. Det ...

Forhandlinger om fjernvarme fortsætter

Forhandlingerne om fjernvarmens fremtid i det sydlige Odsherred trækker ud, og usikkerheden omkring varmeprisen består. Odsherred Forsyning arbejder på højtryk for at finde en løsning, der tilgodeser alle parter, og lover løbende opdateringer til kunderne.


Forsyningen giver her en status på den aktuelle fjernvarmesituation. En status, der også er sendt til alle varmekunder i det sydlige Odsherred.

Inden sommerferien var der en forventning om en afklaring lige efter sommeren, men desværre er vi endnu ikke nået dertil.

Forhandlingerne fortsætter
Forhandlingerne fortsætter mellem vores to store kreditorer, Nordea og Odsherred Kommune/KommuneKredit, med fokus på at finde en løsning, der tager højde for både tekniske, juridiske og økonomiske forhold. Det er et komplekst puslespil, hvor vi skal balancere hensynet til kunder, kreditorer, entreprenører og kommunen.

Et af de vigtigste spørgsmål, vi arbejder på, er den fremtidige varmepris. Den er afgørende for både vores fjernvarmekunder og for, hvor meget af gælden vi kan dække, og derfor kræver det en grundig analyse og mange beregninger.

Administrerende direktør Pernille Ingildsen udtaler:

“Jeg forstår godt, at den fortsatte usikkerhed omkring fjernvarmesituationen er frustrerende for vores kunder. Vi arbejder intensivt på at finde en løsning, der balancerer de mange interesser, og jeg vil sikre, at vi kommunikerer åbent og regelmæssigt, så kunderne ved, hvor vi står. Vi er fast besluttet på at få styr på situationen og skabe klarhed om den fremtidige varmepris så hurtigt som muligt.”

Følg med
Forsyningen vil informere kunderne, så snart vi kan, og de kan også løbende følge med på forsiden af vores hjemmeside, hvor vi regelmæssigt opdaterer med seneste nyt om fjernvarmesituationen.

Pernille Ingildsen adm. direktør Odsherred Forsyning

Scroll to Top