Kundeservice holder lukket for personlig henvendelse

Kundeservice holder pt. lukket for personlig henvendelse. I stedet kan kundeservice kontaktes på mail info@odsherredforsyning.dk eller på telefon 70 12 00 49 TelefontiderMandag til torsdag 8:30-14:00Fredag 8:30-12:00

Forsinkelse ift. planlagt tømningsuge

Vær opmærksom på at vores tømningsplan er vejledende. Du vil blive varslet cirka 7-14 dage før vi forventer at komme. Har du problemer med at trække ud, anbefaler vi, at du kontakter os hurtigst muligt.

Ventetid på henvendelser om fjernvarme

Vi oplever i øjeblikket en del skriftlige henvendelser om fjernvarme og har derfor længere svartid end normalt. Vi svarer, så hurtigt vi kan.

Varmesæson med driftsgaranti

Varmesæsonen er nu officielt begyndt, og fjernvarmenettet er fyldt med varme, der strømmer ud til alle vores kunder. Selvom de igangværende forhandlinger fortsætter, arbejder Odsherred Forsynings dedikerede medarbejdere på at sikre en stabil og pålidelig varmeforsyning gennem hele vinteren.

Odsherred Kommune har besluttet at stille en driftsgaranti, som betyder, at alle tilsluttede husstande vil modtage varme, uanset om der opnås en aftale med kreditorerne om varmeforsyningens gæld. Vi er fast besluttede på at sikre en tryg og kontinuerlig varmelevering til alle.

Pernille Ingildsen, administrerende direktør i Odsherred Forsyning, udtaler:

”At sikre stabil forsyning ligger i hele organisationens DNA. Det er derfor vigtigt at kunne levere en stabil varmeforsyning – særligt nu hvor det bliver koldere. Med denne garanti kan forsyningen fortsætte i den kommende varmesæson uanset udfaldet af forhandlingerne og varmeselskabets fremtid. Vi er taknemmelige for den støtte, vi har modtaget fra Odsherred Kommune, og vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at levere varme hele vinteren.”

Har du spørgsmål eller brug for yderligere information, er vores kundeservice klar til at hjælpe dig.

radiator med termostat
Scroll to Top