Vi skyller vandledninger i Nykøbing i uge 18

Odsherred Forsyning skyller vandledninger i Nykøbing i uge 18. Mandag og tirsdag skyller vi ledningerne i sommerhusområderne, om onsdagen skyller vi ledninger i Nykøbing by og torsdag skyller vi ledninger i området ved havnen i Nykøbing samt Anneberg. I forbindelse med arbejdet kan der kortvarigt forekomme urenheder i vandet. Rent ...

Kloakeringsprojekt i Vig giver plads til lærlinge

Da entreprenør Morten C. Henriksen (Hagested) vandt opgaven med at separatkloakere i Vig, gav det virksomheden beskæftigelse nok til at antage tre nye lærlinge. En af dem er 22-årige Daniel Olsen fra Højby. 

Daniel Olsen startede i lære som anlægsstruktør tilbage i januar måned. Da vi møder Daniel ved Vig renseanlæg, er han i gang med at inspicere en række kloakbrønde, som skal kobles sammen med nogle af de nye ledninger. Formand Søren Andersen går lidt derfra og taler i telefon. Som lærling løser Daniel mange opgaver selvstændigt,-men der kommer altid en svend og tjekker det jeg har lavet, siger den unge mand og griner.

En anlægsstruktør er typisk beskæftiget inden for kloaksystemer, belægning og andre typer anlægsopgaver. Uddannelsen tager 3 år og 9 måneder, hvor der veksles mellem skoleophold på f.eks. EUC Audeboskolen, og praktisk arbejde i en virksomhed. Uddannelsen giver mulighed for at læse videre til byggetekniker, konstruktør, ingeniør eller arkitekt.

 Daniel Olsen mener selv at han er havnet på den helt rigtige hylde, i jobbet som anlægsstruktør.

– Jeg glæder mig hver dag til at tage fat på opgaverne. Vi har et godt arbejdsmiljø, med en god stemning og gode kollegaer. Arbejdet er meget alsidigt, man får masser af frisk luft, og så kan jeg også godt lide at bruge min krop. Arbejdet kan godt kan være ret fysisk krævende, lyder det fra den unge mand.

På pladsen i Vig møder vi også Kim Christensen, på 37 år, der netop har afsluttet sin læretid. Kim har været ansat i firmaet i flere år, og arbejder for tiden på kloakeringsprojektet i Vig.

– Mester opfordrede mig til at uddanne mig, når nu jeg allerede var beskæftiget i faget. Så jeg slog jeg til, og gennemgik hele uddannelsesforløbet. For tre uger siden, modtog jeg så mit svendebrev, fortæller han.

I forbindelse med Vig projektet er også ansat den 24-årige struktørlærling, Lars Jørgensen fra Tuse Næs. Han er lige nu på skoleophold.

– Når forsyningen udbyder store anlægsprojekter, som f.eks. separatkloakeringsprojektet i Vig, indgår der altid sociale klausuler i udbudsmaterialet. Det gør vi netop for at sikre lærepladser, oplyser Fanny Villadsen, der er kommunikationsansvarlig hos Odsherred Forsyning. 

Scroll to Top
Cookie-samtykke med Real Cookie Banner