Kundeservice holder lukket tirsdag d. 23. juni

Kundeservice holder lukket tirsdag d. 23. juni grundet internt kursus. Har du akut brug for hjælp vedrørende vand, varme, spildevand eller tømning, så kontakt os på 70 12 00 49 for videre info.

Forsinkelse ift. planlagt tømningsuge

Vær opmærksom på at vores tømningsplan er vejledende. Vi er pt. 3-5 uger forsinkede ift. tømningsplanen. Du vil blive varslet cirka 7-14 dage før vi forventer at komme. Har du problemer med at trække ud, anbefaler vi, at du kontakter os hurtigst muligt.

Ny direktør til Forsyningen er fundet

Det bliver 29-årige Fanny Villadsen fra Nykøbing Sj. der sætter sig i direktørstolen hos Odsherred Forsyning A/S til januar. Hun har allerede et indgående kendskab til Forsyningen, hvor hun i dag varetager stillingen som administrationschef. 

– Vi har været igennem et intenst rekrutteringsforløb med mange samtaler, konsulentbistand, personprofiler, case-opgaver og hele molevitten. Der var i alt 37 ansøgere til stillingen, heriblandt flere kvalificerede, men da der til sidst var to kandidater tilbage i opløbet, var det en enstemmig bestyrelse, der pegede på Fanny Villadsen, oplyser bestyrelsesformand i Odsherred Forsyning A/S, Vagn Ytte Larsen.

Fanny Villadsen flyttede til Odsherred fra Korsør i 2013, for at arbejde for Odsherred Forsyning. Hun kom fra et job i marineindustrien, og er oprindeligt uddannet Bachelor i International Virksomhedskommunikation. Hun fik sin første lederrolle i 2014, og har siden da suppleret sin uddannelse med en MBA (Master of business administration) – en toplederuddannelse fra Syddansk Universitet i Odense. Privat bor hun sammen med Christian i Strandhusene ved Nykøbing Sj.

– Jeg er glad for og stolt over, at give nøglerne til Forsyningen videre til en ung og dynamisk kvinde, der i høj grad har udvist potentiale og lederskab i sin rolle som administrationschef, og som tilmed brænder for Odsherred som lokalområde, fortæller Vagn Ytte Larsen.

Fanny Villadsen afløser Ghita Hansen, der har været direktør i Forsyningen siden 2016, og som nu skal videre til en international lederstilling hos Novozymes.

Der afholdes reception for den afgående og den kommende direktør i Forsyningens lokaler i Grevinge d. 19. december kl. 15.00. 

Scroll to Top