Kundeservice holder lukket for personlig henvendelse

Kundeservice holder pt. lukket for personlig henvendelse. I stedet kan kundeservice kontaktes på mail info@odsherredforsyning.dk eller på telefon 70 12 00 49 TelefontiderMandag til torsdag 8:30-14:00Fredag 8:30-12:00

Forsinkelse ift. planlagt tømningsuge

Vær opmærksom på at vores tømningsplan er vejledende. Du vil blive varslet cirka 7-14 dage før vi forventer at komme. Har du problemer med at trække ud, anbefaler vi, at du kontakter os hurtigst muligt.

Ventetid på henvendelser om fjernvarme

Vi oplever i øjeblikket en del skriftlige henvendelser om fjernvarme og har derfor længere svartid end normalt. Vi svarer, så hurtigt vi kan.

Ny klimasikret pumpestation

Forsyningens pumpestation ved Kildehusene blev så beskadiget af stormen Bodil, at man nu i stedet har sat en helt ny og klimasikret pumpestation. Det bliver også fremtiden for de øvrige pumpestationer langs Odsherreds kyster.

Under stormen Bodil stod el-skabet ved Kildehusene pumpestation under vand. Styringen brændte af, og forsyningens driftsfolk har siden da haft store problemer med at fjernstyre pumpestationen.

Kildehusene pumpestation pumper spildevand fra 40 ejendomme til renseanlægget ved Strandhusene. Hvis den er ude af drift, stuver spildevandet op i rørene og det bliver umuligt at skylle ud i toilettet, tage bad mv. Derfor har forsyningen netop idriftsat en ny pumpestation, hvor den elektroniske styring er hævet yderligere 80 cm over jorden. På den måde er styringen beskyttet når vandstanden stiger.'

“Når det stormer kraftigt er vi selv ude og stoppe pumpestationerne ved kysten. Ellers står de og pumper saltvand fra kloaksystemet ind på vores renseanlæg, og det kan de ikke tåle.” Oplyser Otto Jensen som er driftschef ved Odsherred Forsyning. “Når stormen aftager, tænder vi pumperne igen – og kunderne har som oftest ikke oplevet problemer. Men hvis pumpestyringen har taget skadet, så er det et større projekt at få pumperne i drift igen, og det koster mange mandetimer.”

Pumpestationen ved Kildehusene er den første af en række kystpumpestationer, som forsyningen nu prioriterer at få klimasikret.

Sådan ser den nye klimasikrede pumpestation ud. Bemærk el-skabet hvor styringen sidder i den øverste mørkegrå del, resten er sokkel.


Scroll to Top