Ingen driftsinfo beskeder i øjeblikket.

Nye vandledninger på Ørnevej, og dele af Askehaven samt Østerlyngvej

fra uge 32 går vi igang med nye vandledninger i Nykøbing Sj.

Odsherred Vand A/S skal etablere en ny vandledning på vejene: Ørnevej (hele vejen), Askehaven fra nr. 1 til nr. 22 og nr. 26 til 27 samt Østerlyngvej fra nr. 34 til nr. 40.

Tidsplan

Gravearbejdet går i gang i begyndelsen af uge 32, og vi forventer at afslutte medio september 2020.

Arbejdet udføres af entreprenørfirmaet Kaj Larsen VVS, i samarbejde med driftsfolk fra Odsherred Forsyning.
Arbejdsområdet fremgår af vedlagte oversigtskort. Kortet er kun vejledende.

Hvorfor lægger vi nye vandledninger?

Vandledninger bliver skrøbelige med alderen og risikoen for revner og huller forøges. Derfor udskifter vi løbende de gamle vandledninger med nye af PE plast.

Vi lukker for vandet i perioder

Imens vi lægger de nye vandledninger, er det nødvendigt at afbryde for vandet til din ejendom i perioder. Vi varsler om lukninger på vores hjemmeside www.odsherredforsyning.dk og pr. SMS. Er du endnu ikke tilmeldt vores SMS-Service, kan du tilmelde dig på via vores forside.

Det kan hænde, at vi er nødt til at lukke akut for vandet. Så modtager du en sms-besked så hurtigt som muligt.

Støv, støj og trafik imens vi graver

Vi gør vores bedste for at begrænse generne mest muligt.
Under gravearbejdet forsøger vi at holde os i den ene side af vejbanen, og beboerkørsel til de enkelte ejendomme vil derfor i videst muligt omfang kunne opretholdes. Hvis det bliver nødvendigt at blokere for adgangsvejen til din ejendom, vil entreprenøren varsle dig i forvejen og lægge køreplader ud.
I forbindelse med gravearbejdet, kan det blive nødvendigt at lave omkørsler.
I så fald vil vi varsle om det i forvejen

Her arbejder vi på Østerlyngvej, Askehaven, Ørnevej

Scroll to Top
Cookie-samtykke med Real Cookie Banner