Ingen driftsinfo beskeder i øjeblikket.

Godt arbejdsmiljø betaler sig for alle

Telefonerne gløder hos Tømningsordningen, der hører under Odsherred Forsyning. Her har slamsugerne alene i juli haft 50 % flere tømninger sammenlignet med samme periode sidste år.

– Mange danskere har valgt at holde ferien i sommerhuset i år. Vores slamsugere kører derfor i et hæsblæsende tempo, og chaufførerne knokler for at tømme de fyldte septiktanke i de ukloakerede områder i Odsherred, siger driftschef på Spildevand Jan Viebjerg Larsen.

Slamsugerne må dog ofte køre forgæves på grund af tunge dæksler, og det ærgrer I forsyningen, når der nu sidder så mange kunder og venter, siger Jan Viebjerg Larsen.

Dækslerne på spildevandstanke og sivebrønde må maksimalt veje 25 kg, ellers må slamsugerchaufførerne ifølge arbejdsmiljøloven ikke løfte på dem. Det er grundejers ansvar at sørge for at reglerne overholdes.

– Vores folk løfter helt op til 40-50 dæksler hver eneste dag, så det er vigtigt at grundejerne får skiftet til letvægtsdæksler. De gamle betondæksler duer ikke mere. Langt de fleste har heldigvis allerede været forbi byggemarkedet efter et nyt dæksel, men hvis flere gjorde det samme, ville vi kunne nå at hjælpe flere kunder, konstaterer Jan Viebjerg Larsen.

Slamsugerchauffør ved et for tungt dæksel
Et tungt dæksel er en hård belastning for hele kroppen. Derfor må slamsugeren ofte køre forgæves, når grundejer ikke har skiftet det.

Scroll to Top
Cookie-samtykke med Real Cookie Banner