Ingen driftsinfo beskeder i øjeblikket.

Odsherred Forsyning aflyste møde om sommerhuskloakering

Pga. de seneste tiltag fra Statsministeriet for at inddæmme Coronavirus, valgte Forsyningen at aflyse det planlagte møde om sommerhuskloakeringen for det gule område. Du finder nærmere information her. 

Mødet var for inviterede grundejere i sommerhusområdet markeret med gult på følgende veje:

Skovlyvej, Tabustien,Helsedalen, Junglevej, Kirsebærstien, Helsebakken, Troldgårdsvej, Keramikvej, Lyngvej, Tjørnedalen, Egestien.

Du vil i stedet kunne læse præsentationen om sommerhuskloakeringen i det gule område på www.odsherredforsyning.dk.

Vejret skyld i forsinkelser

Selvom gravearbejdet kom rigtig godt fra start i september 2019, har vinterens voldsomme regnmængder og et højt grundvandsspejl i den grad sat Forsyningens entreprenør på en hård prøve.

Når der både kommer vand fra oven og fra neden bliver det hele mere besværligt. Jorden er mange steder så mættet, at vandet simpelthen ikke kan nå at forsvinde væk. Selvom vi har forsøgt at tilpasse tidsplanerne og flytte gravearbejdet til mere tørre veje, må vi desværre konstatere, at det dårlige vejr bliver skyld i forsinkelser. Der er 400 sommerhuse på Hønsinge Lyng, som skulle have været kloakeret inden sommeren 2020, vi når desværre ikke dem alle inden sommer, ca. 80 ejendomme i det gule område forsinkes en smule.

Planen er fortsat at hele Hønsinge Lyng vil være færdigkloakeret til aftalt tid – juli 2021. Direktør i Odsherred Forsyning, Fanny Villadsen, vil ikke udelukke yderligere forsinkelser, da man i Forsyningen endnu ikke ved om, og hvordan, Covid-19 får betydning for projektet.

Der sendes breve til de grundejere i det gule område, der ikke når at blive kloakeret inden sommerferien i år.

Har du generelle spørgsmål til sommerhuskloakeringen, er du velkommen til at kontakte Kundeservice på info@odsherredforsyning.dk.

Med venlig hilsen

Odsherred Forsyning

Scroll to Top
Cookie-samtykke med Real Cookie Banner