Kundeservice holder lukket tirsdag d. 23. juni

Kundeservice holder lukket tirsdag d. 23. juni grundet internt kursus. Har du akut brug for hjælp vedrørende vand, varme, spildevand eller tømning, så kontakt os på 70 12 00 49 for videre info.

Forsinkelse ift. planlagt tømningsuge

Vær opmærksom på at vores tømningsplan er vejledende. Vi er pt. 3-5 uger forsinkede ift. tømningsplanen. Du vil blive varslet cirka 7-14 dage før vi forventer at komme. Har du problemer med at trække ud, anbefaler vi, at du kontakter os hurtigst muligt.

Regnvandsbassinet i Asnæs klar igen efter oprensning

Forsyningen har i efteråret været i gang med at rense regnvandsbassiner i kommunen. Rensningen af regnvandsbassinet ved Rådhusvej 10 i Asnæs er nu færdigt, og arbejdet er blevet gennemført som planlagt. Bassinet er dermed igen klar til at opsamle og forsinke regnvand, så området er bedre rustet ved kraftig regn.

Nyt bygværk
Bassinet ligger tæt på kanalen, og under hele oprensningen har der været fokus på at beskytte det omkringliggende miljø. Et bygværk har sikret, at skidt og slam fra bassinet ikke er endt i kanalen. Det tidligere bygværk var blevet mørt efter mange års brug og er derfor blevet udskiftet med en ny og mere tidssvarende løsning i beton, som har længere levetid og kræver mindre vedligeholdelse.

Bedre sikkerhed
Det nye bygværk giver forsyningens driftspersonale mulighed for løbende at tilpasse skillevæggens højde til højden på vandet i kanalen.

Der er blevet skrabet sider på regnvandsbassinet, og lavet nye stier til driftspersonalet så de kan komme sikkert ud til brønden og bygværket. Forsyningen sætter også rækværk op samt andre foranstaltninger til at øge sikkerheden for driftspersonalet.

Anlægs-, handels- og servicevirksomheden Dalgas har stået for arbejdet.

Fortsat oprensning
Oprensning af regnvandsbassiner er en vigtig del af den løbende vedligeholdelse af kommunens regnvandssystemer. Vi fortsætter derfor arbejdet med oprensning af flere regnvandsbassiner andre steder i kommunen i det nye år.

På billederne kan du se det gamle bygværk af træ, det nye af beton, samt et efterbillede af oprensningen af bassinet.

Gammelt bygværk
Det gamle bygværk
Nyt bygværk 2
Det nye bygværk sættes på plads
Færdigt bassin 2
Efterbillede af rensningen af bassinet
Færdigt bassin 7
Efterbillede af rensningen af bassinet
Scroll to Top