Kundeservice holder lukket tirsdag d. 23. juni

Kundeservice holder lukket tirsdag d. 23. juni grundet internt kursus. Har du akut brug for hjælp vedrørende vand, varme, spildevand eller tømning, så kontakt os på 70 12 00 49 for videre info.

Forsinkelse ift. planlagt tømningsuge

Vær opmærksom på at vores tømningsplan er vejledende. Vi er pt. 3-5 uger forsinkede ift. tømningsplanen. Du vil blive varslet cirka 7-14 dage før vi forventer at komme. Har du problemer med at trække ud, anbefaler vi, at du kontakter os hurtigst muligt.

Fjernvarmearrangement for virksomheder

Skal din virksomhed med på fjernvarmenettet? Det spørgsmål stiller Odsherred Forsyning, når de i slutningen af november inviterer erhvervslivet i det sydlige Odsherred til et arrangement i fjernvarmens tegn.


Nu har erhvervsdrivende muligheden for at blive klogere på fjernvarme. Cirka 60 store og mellemstore virksomheder i det sydlige Odsherred har allerede fået en invitation til erhvervsarrangementet, som Odsherred Forsyning holder i Asnæs Forsamlingshus tirsdag den 29. november kl. 17:00-19:00.

Her kan virksomhederne få information om forsyningens fjernvarmeprojekter i det sydlige Odsherred og høre om, hvordan de kan opvarme deres virksomhed med billig og miljørigtig varme. Og der bliver rig mulighed for at få svar på de spørgsmål, man eventuelt har.

Fra forsyningen deltager projektchef for fjernvarme Torben Kofoed sammen med økonomidirektør Claus Thorsen og administrerende direktør Fanny Villadsen. Pernille Ottesen, direktør for Rørvig Centret, deltager også i arrangementet. Hun lægger vejen forbi og fortæller om, hvordan hun som erhvervsdrivende har oplevet det at få fjernvarme.

Virksomheder kan tilmelde sig
Har du ikke fået en invitation, og ejer du en virksomhed i Vallekilde-Hørve, Asnæs, Fårevejle Stationsby eller Kirkebyen, så er du velkommen til at deltage i erhvervsarrangementet. Du skal blot sende din tilmelding til forsyningen på info@odsherredforsyning.dk senest fredag den 25. november kl. 12. Husk at oplyse virksomhedsnavn og antal deltagere.

Scroll to Top