Vi skyller vandledninger i Nykøbing i uge 18

Odsherred Forsyning skyller vandledninger i Nykøbing i uge 18. Mandag og tirsdag skyller vi ledningerne i sommerhusområderne, om onsdagen skyller vi ledninger i Nykøbing by og torsdag skyller vi ledninger i området ved havnen i Nykøbing samt Anneberg. I forbindelse med arbejdet kan der kortvarigt forekomme urenheder i vandet. Rent ...

Friske pumpestationer er gode for miljøet

Odsherred Forsyning renoverer løbende pumpestationer, for det forbedrer både energiforbrug og arbejdsmiljø. På Skjoldsvej i Fårevejle har en central pumpestation efter en tiltrængt renovering netop fået flere kræfter.


Nye pumper pumper bare bedst. På Skjoldsvej i Fårevejle Stationsby er en 42 år gammel pumpestation efter en grundig renovering atter klar til at løse sin vigtige opgave – at pumpe regnvand og spildevand videre til et renseanlæg.

Pumpestationen, der er fra 1981, trængte til et gevaldigt facelift. I løbet af de seneste tre måneder har den undergået en større forandring. Nu pumper pumpestationen effektivt, og er også bedre rustet til perioder med større mængder regn, så risikoen for overløb i området er reduceret.

Sparer strøm
Pumpestationen på Skjoldsvej er blevet gennemrenoveret, og nedslidte pumper og gennemtærede rør og tilbehør er blevet udskiftet. Selve brønden er også blevet renoveret. Den optimerede pumpestation har fået energieffektive pumper og et nyt styresystem, og udskiftningen betyder en strømbesparelse på cirka 15%.

Bedre arbejdsmiljø
Odsherred Forsyning renoverer løbende pumpestationer i Odsherred, for det forbedrer både energiforbrug og arbejdsmiljø. På Skjoldsvej skulle driftsmedarbejderne tidligere 7-8 meter ned i brønden, når de skulle udføre service på pumpen. Efter renoveringen kan medarbejderne udføre service uden at skulle ned i brønden, for nu bliver de nye pumper trukket op ved hjælp af kranbil og kan serviceres på terræn. Det giver langt bedre arbejdsbetingelser og større sikkerhed for driftsmedarbejderne.

− Driftsmedarbejderne har været med på sidelinjen og har deltaget med input til renoveringen af pumpestationen fortæller Poul Nielsen, der er projektleder i Odsherred Forsyning. – Så at se det færdige resultat og de nye arbejdsforhold giver stor tilfredshed.

Pumpestationen på Skjoldsvej er central for området. Den modtager regnvand og spildevand fra et stort område, der strækker sig fra Fårevejle Kirkeby til Havnsø. Vandet bliver pumpet ind i kloaksystemet, så vandet ender på Fårevejle Renseanlæg.

2-3 om året
Odsherred Forsyning renoverer cirka 2-3 pumpestationer om året, og i perioden 2020-2023 er der blevet renoveret 7 pumpestationer. Forsyningen varetager 9 renseanlæg og 484 pumpestationer, der fordeler sig på både huspumpestationer og pumpestationer, og hertil kommer 945 km kloakledninger i Odsherred, der også skal driftes og vedligeholdes.

Scroll to Top
Cookie-samtykke med Real Cookie Banner