Kundeservice holder lukket for personlig henvendelse

Kundeservice holder pt. lukket for personlig henvendelse. I stedet kan kundeservice kontaktes på mail info@odsherredforsyning.dk eller på telefon 70 12 00 49 TelefontiderMandag til torsdag 8:30-14:00Fredag 8:30-12:00

Forsinkelse ift. planlagt tømningsuge

Vær opmærksom på at vores tømningsplan er vejledende. Du vil blive varslet cirka 7-14 dage før vi forventer at komme. Har du problemer med at trække ud, anbefaler vi, at du kontakter os hurtigst muligt.

Ventetid på henvendelser om fjernvarme

Vi oplever i øjeblikket en del skriftlige henvendelser om fjernvarme og har derfor længere svartid end normalt. Vi svarer, så hurtigt vi kan.

Internationalt besøg på Fårevejle Renseanlæg

Danida Fellowship Centers læringsprogram finder sted i Danmark fra 17. april til 5. maj 2023, hvor deltagerne fra Asien og Afrika i den anledning besøgte Fårevejle Renseanlæg onsdag den 26. april. Delegationen tilbragte et par timer i Fårevejle, hvor de fik demonstreret forsyningens damptørrings- og pyrolyseanlæg i fuld drift.

En del af læringsprogrammet, som hedder Green Transition, er et besøg på et renseanlæg og valget faldt på Fårevejle Renseanlæg på grund af pyrolyseanlægget, der er særligt interessant.

Det er NIRAS, et af de største rådgivende ingeniørvirksomheder i Danmark, der afholder det tre-ugers læringsprogram på vegne af Danida Fellowship Centre (DFC). DFC udvikler, administrerer og implementerer det Danida-støttede Fellowship-program, som leverer uddannelse til støtte for kapacitetsudvikling i Danidas programmer og projekter verden over.

Green Transition har blandt andet til formål at give deltagerne en større forståelse for grøn omstilling, cirkulær økonomi, grøn vækst og miljømæssig bæredygtighed. Det giver også en forbedret evne til at identificere god praksis og teknologier.

Deltagerne, der besøgte renseanlægget, kommer fra 9 forskellige lande: Indonesien, Vietnam, Egypten, Etiopien, Kenya, Uganda, Nigeria, Ghana og Mexico. De fleste af disse lande er tilknyttet Myndighedssamarbejdet – et samarbejde mellem myndigheder og forsyninger i Danmark og udlandet, som har fokus på områder inden for landbrug, miljø, vand og spildevand, der skaber bæredygtig udvikling ud i verden.

Internationalt besøg Fårevejle Renseanlæg
Scroll to Top