Kundeservice holder lukket for personlig henvendelse

Kundeservice holder pt. lukket for personlig henvendelse. I stedet kan kundeservice kontaktes på mail info@odsherredforsyning.dk eller på telefon 70 12 00 49 TelefontiderMandag til torsdag 8:30-14:00Fredag 8:30-12:00

Forsinkelse ift. planlagt tømningsuge

Vær opmærksom på at vores tømningsplan er vejledende. Du vil blive varslet cirka 7-14 dage før vi forventer at komme. Har du problemer med at trække ud, anbefaler vi, at du kontakter os hurtigst muligt.

Ventetid på henvendelser om fjernvarme

Vi oplever i øjeblikket en del skriftlige henvendelser om fjernvarme og har derfor længere svartid end normalt. Vi svarer, så hurtigt vi kan.

Praktikanter fra Nr. Asmindrup Friskole på opdagelse

Odsherred Forsyning har i uge 6 haft to elever fra henholdsvis 8. og 9. klasse fra Nr. Asmindrup friskole i erhvervspraktik.


De to elever har været på opdagelse i løbet af deres praktikuge, hvor de har fået indblik i forskellige arbejdsområder og projekter i forsyningen. Begge elever er interesseret i ingeniør- og projektarbejde, så forløbet var lavet med udgangspunkt i at give dem indblik i dette arbejde.

Teori og praksis
Praktikforløbet var en kombination af både teori og praksis. I løbet af ugen har de to praktikanter fået introduktion fra ingeniører fra de forskellige områder og hørt om forsyningens forskellige igangværende projekter. Eleverne har alle dage været ude og opleve det virkelige arbejdsliv, idet de har været rundt for at se projekterne samt driften.

Vores praktikanter er blandt andet blevet klogere på kloakering, drikkevandsforsyning, spildevand og fjernvarme. De var ude at opleve sommerhuskloakeringen, renoveringer af rensningsanlæg, prøvetagning af spildevand og nye måder at producere fjernvarme på.

Eleverne fortæller
Uddrag fra praktikanternes evaluering:
− Jeg synes, det har været en god praktikuge, fordi vi har fået indblik i mange forskellige fagområder.
− Det har været fedt at få viden, før vi var ude at se alle tingene.
− Det er gået op for mig, hvor meget arbejde og hvor mange ressourcer det kræver, at få en forsyning til at fungere.

Adopter en klasse
I projektet ’Adopter en klasse’ har Odsherred Forsyning ”adopteret” 8. og 9. klasse fra Nr. Asmindrup Friskole. Formålet med dette projektet er, at styrke elevernes forståelse for miljø og energi, samt give indblik i uddannelses- og jobmuligheder. Det er gennem dette projekt, at vores praktikanter har fået øjnene op for Odsherred Forsyning.

Scroll to Top