Kundeservice holder lukket for personlig henvendelse

Kundeservice holder pt. lukket for personlig henvendelse. I stedet kan kundeservice kontaktes på mail info@odsherredforsyning.dk eller på telefon 70 12 00 49 TelefontiderMandag til torsdag 8:30-14:00Fredag 8:30-12:00

Forsinkelse ift. planlagt tømningsuge

Vær opmærksom på at vores tømningsplan er vejledende. Du vil blive varslet cirka 7-14 dage før vi forventer at komme. Har du problemer med at trække ud, anbefaler vi, at du kontakter os hurtigst muligt.

Ventetid på henvendelser om fjernvarme

Vi oplever i øjeblikket en del skriftlige henvendelser om fjernvarme og har derfor længere svartid end normalt. Vi svarer, så hurtigt vi kan.

Status på fjernvarmeprojektet

Odsherred Forsyning har i dag sendt information til vores fjernvarmekunder i det sydlige Odsherred for at orientere dem om, hvad der sker med projektet.


Hvornår er der en løsning?

Vi kan ikke sige præcis, hvornår en løsning på fjernvarmesituationen er klar, eller hvornår der er nyt i sagen. Men vi håber på, at vi er tættere på en afklaring og kan melde ud til vores kunder inden sommerferien.

Hvad arbejder vi på?
Forsyningen arbejder sammen med Odsherred Kommune og vores kreditorer på at skabe et overblik over de mulige løsninger for fjernvarmeprojektet i det sydlige Odsherred.

Vi kan endnu ikke fortælle, hvad løsningen bliver, men vi undersøger lige nu, hvad der er af forskellige mulige løsninger.

Odsherred Forsyning får spørgsmål fra vores kunder om prisen på fjernvarme, og om fjernvarmen overhovedet kommer. Det er spørgsmål, som vi desværre endnu ikke kan give konkrete svar på.

Reetablering
Fjernvarmekunder, der har huller i haven eller bor på en vej, som endnu ikke er reetableret, er ikke glemt. Forsyningen har overblik over den manglende reetablering, men kender ikke det nøjagtige tidspunkt for, hvornår arbejdet bliver udført.

De steder, hvor der er en sikkerhedsrisiko forbundet med manglende reetablering, arbejder vi på at få udbedret så hurtigt som muligt.

Forsyningen informerer igen, når der er nyt om fjernvarmeprojektet.

Fjernvarmerør
Scroll to Top