Kundeservice holder lukket for personlig henvendelse

Kundeservice holder pt. lukket for personlig henvendelse. I stedet kan kundeservice kontaktes på mail info@odsherredforsyning.dk eller på telefon 70 12 00 49 TelefontiderMandag til torsdag 8:30-14:00Fredag 8:30-12:00

Forsinkelse ift. planlagt tømningsuge

Vær opmærksom på at vores tømningsplan er vejledende. Du vil blive varslet cirka 7-14 dage før vi forventer at komme. Har du problemer med at trække ud, anbefaler vi, at du kontakter os hurtigst muligt.

Ventetid på henvendelser om fjernvarme

Vi oplever i øjeblikket en del skriftlige henvendelser om fjernvarme og har derfor længere svartid end normalt. Vi svarer, så hurtigt vi kan.

Virksomhedsbesøg af FGU Nordvestsjælland

En våd novemberdag havde Odsherred Forsyning besøg af 18 elever fra FGU Nordvestsjælland og 3 elever fra erhvervsklassen på Fårevejle Skole. Eleverne besøgte Fårevejle Renseanlæg for at blive klogere på de mange arbejdsfunktioner, der er i et forsyningsselskab.


Virksomhedsbesøget hos Odsherred Forsyning den 16. november var en del af undervisningen, hvor praksis møder virkeligheden.

– Det virker altid bedre, når vi som skole kommer tæt på praksis og virkeligheden. Eleverne får større indsigt i, hvad der kunne være et muligt job eller uddannelse – og vi voksne lærer også noget på sådan et besøg. Særligt vejlederindsatsen bliver bedre qua større viden om jobmulighederne hos Odsherred Forsyning, fortæller Birthe Slott Nielsen, skoleleder på FGU Nordvestsjælland.

Mødet med chaufføren
Ud over en rundvisning på det store renseanlæg mødte eleverne også flere medarbejdere fra Odsherred Forsyning, som fortalte om deres arbejde. De 15-24-årige elever fik f.eks. lov til at prøve at sidde i en slamsuger, og en slamsugerchuffør fortalte, hvordan en typisk arbejdsdag ser ud. Efter besøget har flere elever overvejet at tage stort kørekort, så de kan køre lastbil eller slamsuger, fortæller Birthe Slott Nielsen.

Samarbejde mellem FGU og forsyningen
Besøget fra FGU er starten på et samarbejde mellem FGU og Odsherred Forsyning, der har et ønske om at understøtte lokale uddannelsessteder. Det sker blandt andet ved, at elever fra FGU kan komme i to ugers praktik i forsyningen.

– Som en lokal arbejdsplads med mange forskellige arbejdsfunktioner fordelt i hele Odsherred kommune, vil vi meget gerne bidrage til, at unge fra FGU Nordvestsjælland får indsigt i Odsherred Forsyning som arbejdsplads. Vi ser derfor også frem til den kommende dialog om at skabe praktikforløb på nogle uger, hvor de unge kan få indsigt og mulig inspiration til deres fremtidige jobmuligheder – måske i Odsherred Forsyning, fortæller Fanny Villadsen, administrerende direktør hos Odsherred Forsyning.

FGU på virksomhedsbesøg
FGU på virksomhedsbesøg
Scroll to Top